Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<3456789101112>
 
08-01-2015 | artikel nr. 4786
del

Debattører ønsker ændringer i kunststøtten

De seneste måneder har en lang række aktører blandet sig i kunststøttedebatten på Altinget.dk blandt andet med kritik af fordelingsprincipperne, bud på nye indsatsområder og løsningsforslag.  Proscenium.dk giver dig overblikket. 

Blandt de mange stemmer, der har ytret sig i debatten om kunststøtten gennem efteråret på Altinget.dk finder man TIO. Formand Gitta Malling skriver i sit debatindlæg fra november 2014 ud fra tre hovedpunkter.

Flere frie midler til produktion

”At få nye publikumsgrupper i tale handler ikke kun om kommunikation og markedsføring. Det handler om udvikling af selve kerneproduktet: Forestillingerne. Egnsteatre, små storbyteatre og projektteatre har i mange år i tæt dialog med sit publikum udviklet nye formater til nye publikumsgrupper. Dansk børne- og ungdomsteater er et godt eksempel på dette,” indledes TIO’s debatindlæg.

Ifølge TIO har mangen en kunstnerisk nyudvikling fundet sted i vækstlaget hos de små teatre, der eksperimenterer med genrer og formater i form af ”gadeteater, nycirkus, lecture performances, installationer, interaktive forestillinger osv”.

”Men netop dette vækstlag af små teatre trænger til en gevaldig saltvandsindsprøjtning for at sørge for, at scenekunsten også i fremtiden er relevant for sit publikum. Det kræver at staten investerer flere frie midler, der kan gå direkte til produktion - og ikke bare lader stå til, som det desværre har været tilfældet de sidste mange år,” fastslår Gitta Malling, formand for TIO, i sit indlæg, der kan læses i fuld længde på proscenium.dk.


Videndeling skal systematiseres
”Større viden om publikum er et andet vigtigt indsatsområde. Der er behov for flere større undersøgelser, mere praksisbaseret forskning og bedre indsamling og formidling af best practices,” skriver Gitta Malling og foreslår en dansk pendant til Norsk Publikumsutvikling, hvor alle frit kan få søge i en fælles videnbank.

”[En sådan videnbank]kan skabe overblik og udveksling mellem praktikere og forskere og gøre det nemmere også for små kulturinstitutioner, som kan have svært ved at finde ressourcerne til at opsøge den relevante viden, når den er spredt på den måde, den er i dag.”


Kunsten skal på skoleskemaet
I forlængelse af kulturministerens tre strategier fra maj måned sidste år om børn og unges møde med kunst og kultur, ønsker TIO at få scenekunst på skoleskemaet, så elevernes eventuelle møde med scenekunst ikke afhænger af de forskellige kommuner og skolers velvilje eller økonomiske formåen.

”… børnene skal også mærke på egen krop, hvor stærkt et udtryksmiddel scenekunsten kan være, og derfor er det på tide, at scenekunsten får sin naturlige plads som fag ved siden af musik og billedkunst. Også her kan teatrene bidrage med viden og erfaring, men det kræver fokus og midler til udvikling,” slutter TIO-indlægget på Altinget.dk.


Fejl at belønne kvantitet
For Ditte Maria Bjerg, der er kunstnerisk leder af Global Stories og formand for Statens Kunstfonds Scenekunstsudvalg, er det vigtigste mål med kunststøttedebatten på Altinget.dk at få opfrisket en ”forældet lov”, der i hendes øjne ”belønner status quo og kvantitet, ikke kvalitet, dynamik eller risikovillighed”.

For fastslår hun: ”Dansk scenekunst er en succes (…)33 egnsteatre over hele landet har i tæt samspil med deres værtskommuner udviklet et rigt, mangfoldigt og lokalt forankret udbud af scenekunst. På teaterscenerne, på plejehjemmet, på skolerne og i byrummet. Disse teatre bekræfter i høj grad, at scenekunst kan være til gavn for offentligheden som kritisk medie, som platform for kreativitet og som aktiv i udviklingen af fællesskaber, såvel lokale som internationale.”

”Men dansk scenekunst er også en fiasko. Det, fiaskodelen udspringer af, er en forældet lov. Teaterloven er en gammel hierarkisk knopskydningslov med Det Kgl. Teater øverst og udviklingsafdelingen under Statens Kunstfond nederst. Loven belønner status quo og kvantitet, ikke kvalitet, dynamik eller risikovillighed.”

Fremsætter fire indsatspunkter
Bjerg begræder, at det ikke lykkedes at ændre loven i 2010, men udtrykker håb om, at det nu vil lykkes, og fremsætter så fire indsatspunkter.

”Sæt scenekunsten på skemaet i folkeskolen. Lad resultatkontrakterne for institutionsteatrene tage udgangspunkt i kvalitet frem for kvantitet. Reparer fødekæden ved at rive hegnspælene ned mellem de forskellige strukturelle stivnede strukturer/støttekasser. Styrk udviklingsafdelingen, så der kan tages strategisk fat på den innovation og internationalisering af dansk scenekunst, som publikum fortjener.”
 

Hård opdeling holder ikke
Men den hårde opdeling i en fiasko (institutionsteatrene) og en succes (egnsteatre og projektstøttet teater og dans) anerkender Kasper Wilton i sin egenskab af formand for Danske Teatres Fællesorganisation ikke.

”Var billedet så begribeligt enkelt, var der nok for længst kommet en ny teaterlov. Men går man ind i materien, nuanceres billedet. Institutions-teatre har mange tilskuere, ja! Er de også ens? Ikke ganske!” lyder den kontante melding på Altinget.dk.

”Vi har forskellig smag og forskellige præferencer, og derfor må diversitet og forskellighed være nøgleord i enhver kvalitetsmåling. Det er som om, at hvis noget lykkes, er det ikke fornyende eller eksperimenterende i tilstrækkelig grad. Det føles nogle gange som om, at et eksperiment skal forblive for de velmenende få for at opnå prædikatet om netop at være dét.”

”Vi kan være enige i meget: Mere samarbejde, ned med hegnspælene. De små teatre i Teatrenes Interesseorganisation (TIO) og de store teatre i Danske Teatres Fællesorganisation (DTF) nærmer sig allerede hinanden. Helt frivilligt og ud fra et ønske om at ville dansk teaters bedste. Og jeg er helt enig i, at kvaliteten på egnsteatrene og modet og lysten samme sted er beundringsværdigt og dybt inspirerende. Men man bliver ikke større selv ved at slå andre i hovedet.”


Provinsen vil vise de store forestillinger
Lars Salling, landsformand for Danmarks Teaterforeninger, henviser til rapporten ”Veje til udvikling” og slår til lyd for, at man nedlægger Formidlingsordningens pulje 1 og 2. Disse puljer giver masser af administration for teatrene, skriver Lars Salling på Altinget.dk.

”Modsat med pengene i Formidlingsordningens pulje 3, der er lettere at administrere, med det resultat, at der er flere penge til kunst. De midler, der frisættes ved at nedlægge pulje 1 og 2, kunne fordeles over i de frie midler og til de lokale formidlere, der på den måde ville få mulighed for at købe flere og også større forestillinger.”

Teaterforeningerne har oplevet en stigning i antallet af små forestillinger, der ikke er ideelle hverken for teaterforeningernes spillesteder eller til teaterforeningspublikummet. Og hvis teaterforeningerne fortsat må spejde længe efter de store produktioner med populære navne, så risikerer teaterforeningerne at tabe deres publikum til sofa-tilbud som Netflix, argumenterer han.

Teaterforeningerne har ikke råd til at vise så mange forestillinger, som de gerne ville, og som de faktisk har publikum til. Der er behov for en omprioritering af teaterstøtten, skriver Lars Salling, landsformand for Danmarks Teaterforeninger.
 

Behov for omfordeling af støtten
Som det ser ud nu, har teaterforeningerne ikke råd til at vise så mange forestillinger, som de rent faktisk har publikum til.

”For forestillingerne bliver dyrere, kvalitet koster, og samtidig bliver formidlingstilskuddet til den enkelte forestilling mindre. Ikke fordi pengene i pulje 3 er skåret ned, men fordi teaterforeningerne gerne vil vise flest mulige forestillinger for deres publikum. Som gerne vil se dem,” forklarer Lars Salling.

”Mens en stor del af støtten til alle former for scenekunst i dag går til administration og papirarbejde, udgør administrationsudgifterne en forsvindende lille andel af teaterforeningernes samlede omkostninger. Med frivillig arbejdskraft i bestyrelserne til at sørge for det praktiske går pengene direkte til kunsten i stedet. Skal man spare i en teaterforening, kan man altså kun spare på kunsten ved at købe færre forestillinger – det er ikke ønskværdigt for nogen af teaterlivets parter.”

”Der er et stort behov for en omprioritering af teaterstøtten. Ikke nødvendigvis tilførsel af flere penge, men simpelthen en omfordeling,” slutter Salling.
 

Teaterstøtten har slagside mod øst
Og en omfordeling står også på programmet for teaterleder ved Randers EgnsTeater, Peter Westphael, ifølge hvem, det største problem med den nuværende scenekunststøtte er, at den favoriserer hovedstaden. 90 % af de statslige kulturmidler går til København, selvom kun 25 % af landets befolkning bor i hovedstaden, skriver han på Altinget.dk.

”Derfor vil jeg så inderligt opfordre politikerne til, at de ”designer” et støttesystem, hvori det kan betale sig at sprede scenekunsten nationalt,” skriver han på Altinget.dk og fremfører, at det er dyrere at producere forestillinger i provinsen: ”Højere driftsomkostninger er altså også en faktor, man skal tage højde for, når man designer et nyt system, der fremmer spredningen – ikke centraliseringen – af scenekunsten.”

Her gør han sig til talsmand for ”et nyt princip for den statslige teaterstøtte: ”For at behandle alle lige skal man behandle dem forskelligt”,” lyder det, før han spørger: ”Hvorfor er det, at de institutioner, der får mest i støtte til turnevirksomhed, også skal være de dyreste? Giv dog nogen af tilskudspengene som ”rabat” til teaterforeningerne, der jo slås med at få pengene til at slå til.”

Peter Westphael afslutter sit indlæg på Altinget.dk med følgende salut: ” Kultur- og teaterstøttens slagside mod øst øges mere og mere. Fortsætter denne skævvridning, risikerer vi at miste den brede folkelige opbakning til kulturpolitikken. Det må ikke ske.”


Afviser metropoliseringskritik
Folketeatrets chef Kasper Wilton medgiver, at debatten er vigtig, men han giver dog ikke meget for Peter Westphaels kritik af metropoliseringen af teater-Danmark.

”De tre landsdelsscener modtager for eksempel tilsammen 19 millioner kroner mere i støtte, end de fem scener under Det Københavnske Teatersamarbejde modtager tilsammen. Aarhus Teater, hvor Peter Westphael sidder i bestyrelsen, modtager over dobbelt så meget i tilskud per billet, målt som gennemsnit over fire sæsoner, end teatrene i Det Københavnske Teaterfællesskab,” skriver han i sin Altinget-replik som svar på Peter Westphaels indlæg.

Af Signe Ravn

21-04-2015

Læs TIO-formandens Aprilfestival-tale

TIOs formand Gitta Malling var blandt talerne, da Aprilfestivalen blev skudt i gang mandag den 20. april i Frederikssund. Læs uddrag af hendes tale.

17-04-2015

CPH STAGE står bag teaterudveksling med Hamborg

I alt er der mere end 10 internationale forestillinger på årets festivalprogram. Herunder en international premiere, der er resultatet af en teaterudveksling mellem Hamborg og København.

16-04-2015

CPH STAGE præsenterer over 100 arrangementer

CPH STAGE løber af stablen fra den 10.-21. juni 2015, og festivalens program ligger nu klar online med en forbedret søgefunktion.

15-04-2015

Midtjysk scenenetværk udvides

Med regional støtte udvides det midtjyske scenenetværk SceNet til også at omfatte nordjyske scener.

14-04-2015

FIX & FOXY iscenesætter Årets Reumert

Når Årets Reumert løber af stablen for 17. gang søndag den 21. juni, er iscenesættelsen er i år lagt i de kreative hænder på instruktørduoen FIX & FOXY.

13-04-2015

Nye samarbejder vinder frem i kommende scenekunstprojekter

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst har nu behandlet ansøgningerne fra vinterfristen og har uddelt i alt 18 mio. kroner.

10-04-2015

Egnsteatret Undergrunden får flot overskud efter to år

Det nystartede egnsteater Undergrunden i Furesø kan notere sig et pænt overskud efter sine første to år.

09-04-2015

Teater Refleksion får regionskroner til teatersamarbejde

Teater Refleksion, Teater Katapult og Black Box Dance Company har fået bevilget 1,1 mio. kroner til det fælles scenekunstneriske udviklingsprojekt ”Teater på Tværs”.

09-04-2015

Teaterbilletter.dk bliver til Scenit

Den selvejende institution Teaterbilletter.dk skifter navn til Den Selvejende institution Scenit fra den kommende teatersæson.

09-04-2015

Københavns Musikteater i samarbejde med Bikubenfonden og Askovfonden

Københavns Musikteater indgår i et nyt unikt samarbejde mellem Bikubenfonden og AskovFonden, der vil bruge kultur som løftestang for unge i København.

08-04-2015

Gratis seminar om støtte til projekter i Østersøområdet

Nordisk Ministerråd lægger lokaler til Priority Area Culture-seminar om mulighederne for kulturelt samarbejde i Østersøregionen den 17. april. Arrangementet er gratis.

07-04-2015

Bikubenfonden og Statens Kunstfond efterlyser gode ideer

Statens Kunstfond og Bikubenfonden indkalder nu idéer til, hvordan udfordringerne for scenekunsten i Danmark kan løses fremover. Du har nu muligheden for at sende din idé ind.

01-04-2015

ZeBU samarbejder med Åben Skole: Gratis billetter til "Landet Under"

I samarbejde med Åben Skole kan ZeBU tilbyde gratis billetter til skoler i København til ”Landet Under” fra den 13.-17. april kl.10 alle dage. Der er 25 gratis billetter pr. dag.

31-03-2015

Hør årets første Reumert-salon

Overskriften var ”Aktualitetsteater – er det nu det nye?”, da Mungo Park Kolding inviterede til årets første Reumert-salon. Hassan Preisler var blandt paneldeltagerne. Hør hele salonen her.

30-03-2015

Skæv geografisk repræsentation i Statens Kunstfond

Kulturminister Marianne Jelved bliver kritiseret for, at sjællænderne er stærkest repræsenteret i Statens Kunstfond. Det skriver Altinget.dk.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.