23.01.19

Open Call: Bora Bora Recidency Centre

Bora Bora Residency Centre søger nu kunstneriske ideer, der skal undersøges og/eller udvikles i sæsonen 2019-20 (fra august 2019 til juni 2020).

I denne omgang er der op til 6 residencies i vores internationale call rettet mod professionelle dansere, dansekompagnier eller sceneinstruktører med en stærk koreografisk ide. Det vil derudover også være muligt for danske/danskbaserede kunstnere at søge om et af vores internationale eller nordiske residencies, der sker i en udveksling med vores partnere i udlandet.

Hvis du er dansk og/eller danskbaseret har du ligeledes mulighed for at søge om en co-produktion hos Bora Bora via dette open call.

ANSØG FRA 4. JANUAR 2019 – DEADLINE 1. FEBRUAR 2019

Residencies kan have følgende formål:
– At lave den første udvikling og udforskning af en kunstnerisk idé
– At udforske en helt ny retning af dit kunstneriske arbejde for at ændre retning som kunstner

De udvalgte kunstnerne får følgende fra Bora Bora Residency Centre i forbindelse med et residency
– 2-3 ugers studietid hos en af vores danske partnere
– Dækning af transport og overnatning til op til 4 kunstnere/samarbejdspartnere
– Honorar på 6500 kr. pr. uge pr. kunstner

De udvalgte kunstnere får følgende fra Bora Bora Residency Centre i forbindelse med en co-produktion
– produktionstilskud primært til kunstneriske lønninger, samt fuldt samarbejde med Bora Bora
– Spilleperiode på Bora Bora inkl. afviklingsomkostninger.
– International turné-satsning. Salg på messer og til internationalt netværk

Alle udvalgte kunstnere får ligeledes
– Deltagelse i Bora Bora Community med online kunstner database, artikler i nyhedsbrev og opfølgning
om fremtidige residencies, co-produktioner og premierer i de kommende år.

Hvis du kunne tænke dig at læse mere og/eller ansøge, så er du mere end velkommen til at læse mere på https://bora-bora.dk/c/residencycentre/