22.11.18

Mungo Park søger mandlig ensembleskuespiller

Vi søger en mandlig skuespiller til teatrets ensemble.

Vi tilbyder en 2-årig kontrakt med tiltrædelse senest 1.8.2019 – og med mulighed for forlængelse. Du kan læse en mere indgående jobbeskrivelse nedenfor.

Vi forventer, at du er:

  • Fagligt dygtig og mestrer mange genrer
  • Godt syngende
  • Selvstændigt arbejdende
  • Nysgerrig og ansvarlig ensembleskuespiller

Hvis du beslutter dig for at søge jobbet, skal du sende følgende til os:


  • Et link til en video, som er din ansøgning.
  • Et CV på 1 A4-side inkl. navn, adresse og telefonnummer.

Videoen laver du på følgende måde:

  • Optag en video på max. 3 minutter, hvor du fortæller, hvorfor du gerne vil arbejde på Mungo Park. Brug din telefon eller et webkamera. Det giver ikke ekstra point at lave en fornem produktion eller være kreativ med vinkler eller locations.
  • Opret en konto på YouTube og upload videoklippet.
  • Marker videoen som skjult. (Dette er vigtigt. På den måde sikrer du, at det kun er dig og os, der kan se den. Du kan også slette videoen igen, når ansøgningsproceduren er overstået).
  • Send linket til videoen til job@mungopark.dk sammen med dit CV. Skriv ’skuespiller’ i emnefeltet.

Vi skal have din ansøgning senest 6. december 2018. Vi behandler alle ansøgninger fortroligt og personoplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med gældende regler. På baggrund af de indsendte ansøgninger udvælger vi et antal kandidater til auditions og samtaler, som vil ligge i uge 50 2018.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Med venlig hilsen
Mungo Park