12.04.19

Operaen i Midten søger alsidig administrator/producent pr. 1. august 2019

Vi søger en person, som har lyst til at medtænke vores organisation som en moderne kulturinstitution og tænke hele organisationen ind som en helhed. Gerne med erfaring fra lignende stilling. En vigtig del af jobbet er lysten til at udvikle teatret administrativt og kunstnerisk sammen med den kunstneriske leder. Det overordnede ansvar for økonomien hviler teaterlederen, men sammen med den kunstneriske leder kommer du til at skabe og udvikle teatret fremadrettet.

Administrator:

Dine primære opgaver som administrator er overordnet økonomistyring, herunder budgetudarbejdelse, opfølgning og regnskabsaflevering, overordnet ansvar for teatrets stats- og fondsrelaterede forpligtelser, herunder tilmelding til teaterdatabaser, afrapportering til fonde, kontraktudarbejdelse, forhandling af spillesteds/arrangør-aftaler, lageransvar, udarbejdelse af statistisk materiale, forhandling af rettigheder, netværksarbejde m.m.

Producent:

projektplanlægning og afvikling af produktion i samarbejde med produktionsleder, turnéplanlægning og logistisk afvikling, booking af prøvelokaliteter, dagligt bindeled mellem produktionens afdelinger m.m.

Din profil:

Positiv og åben som menneske, proaktiv og afslutter, tage selvstændigt initiativ, teambaseret, fleksibel på en foranderlig og kreativ arbejdsplads. God til engelsk i skrift og tale.

Du kan forvente:

  • En spændende dynamisk arbejdsplads med lavt hierarki og altid i bevægelse.
  • Faglig udvikling, hvor både dine strategiske of organisatoriske sider kommer i brug.
  • At få stor medindflydelse på teatrets hverdag og udvikling.

 

Har du spørgsmål vedrørende jobbet er du velkommen til at kontakte teaterleder Flemming Vistisen på flemming@operamidt.com eller telefon 23325043.

Ansøgningsfrist: 30. april 2019  kl. 12.00.  Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 20 og 21.

Tiltrædelse: 1. august 2019

Lønramme (statens satser): løntrin 46.

Ansættelse: Fastansættelse på 30 timer fra 1. august 2019, 37 timer (fuld tid) fra 1. januar 2020.

 

Ansøgning sendes til: Operaen i Midten, att. Flemming Vistisen, flemming@operamidt.com.

 

Operaen i Midten er egnsteater i de fire kommuner Herning, Holstebro, Struer og Ikast-Brande. Vores motto er Opera for Alle og vi optræder for publikum i alle aldre, men arbejder også med at involvere børn og unge i klassisk musikdramatik. Samtidigt er det vigtigt for os at skabe nærværende og tilgængelige forestillinger. Teatret har to operaproduktioner om året samt en del sideaktiviteter.