15.01.19

Teaterøen: Open Call til CPH STAGE frist 20. januar

Er I profesionelle scenekunstnere – og har I lyst til at være en en del af CPH STAGE på Teaterøen?

Teaterfestivalen CPH STAGE løber af stablen fra d. 23. maj til den 1. juni 2019. Her på Teaterøen åbner vi dørene for alle professionelle scenekunstnere, der har lyst til at være en del af den store københavnske teaterfestival.

Teaterøen ligger på spidsen af Refshaleøen omgivet af både rå beton og vild natur. Og vi tilbyder en række forskellige indendørs og udendørs spillesteder: Uderum i grønne omgivelser, en bunker og sale i forskellige størrelser. Her er rum for site-specific, black-box, friluft,  labyrintisk og alskens andre formater.

Vi tilbyder hverken honorar eller tager husleje. Til gengæld deler vi billetindtægterne. Vi forventer, at I som deltagende scenekunstnere på Teaterøen selv kan afvikle jeres aktiviteter uden hjælp fra Teaterøen.

Send en ansøgning
Ansøgning skal indeholde kort cv, kunstnerisk vision, en forestillingsbeskrivelse samt ønske til tidspunkt – og location, hvis I kender Teaterøen.

Udvælgelsen af forestillingerne sker ud fra en vurdering af kvalitet, ambitionsniveau, og hvad der er praktisk muligt.

Send ansøgning til peter@teateroen.dk senest d. 20 januar 2019. Se mere om Teaterøen og vores faciliteter på www.teateroen.dk. Læs mere om CPH STAGE: www.cphstage.dk