04.01.19

PS Profil: Aalborg Teater

Direktør for Aalborg Teater, Hans Henriksen, er ugens PS Profil. Foto: Allan Toft

 

For at lære Dansk Teaters medlemsteatre lidt bedre at kende på tværs af geografi, størrelse og arbejdsform har vi i en serie bedt dem skiftes til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Hans Henriksen fra Aalborg Teater.

1. Hvad er I særligt optagede af på jeres teater i øjeblikket?

“Vi er lige nu meget optaget af den ”turn-around”-proces, som vi er i gang med på teatret. Turn-around’en handler om rigtig mange ting, blandt andet om overgangen fra at spille en suite-teater til at spille repertoire-teater. Dette indebærer en række nye måder at gøre tingene på, og det gælder hele vejen rundt i huset. Det er lige fra bygning af dekorationer, det kunstneriske personales arbejdssituation og salg, også PR og markedsføring skal tænkes og planlægges på nye måder.

Ikke mindst er vi meget optaget af, hvordan denne omlægning kan vi som landsdelsscene kan få en endnu tydeligere kunstnerisk profil, og at vi kan tilrettelægge vores kunstneriske udvikling på en langt bedre og mere offensiv måde.”

 

2. Hvilket nyt initiativ har I haft mest held med?

“Det er meget vanskeligt at svare på endnu. Men det er tydeligt at se, at den omlægning, vi er i gang med, påvirker publikumstallet i positiv retning. I indeværende sæson har allerede her 1. december solgt flere billetter, end vi gjorde i forrige sæson. Jeg er af den overbevisning, at dette bunder i, at vi har færre ”sorte dage”, som jeg kalder vores dage, hvor vi ikke spiller teater. Vi er på en anden måde tilstedeværende i publikums bevidsthed end tidligere.”

 

3. Hvad glæder I jer mest til i den kommende sæson?

“Jeg glæder mig meget til at resultaterne af alle vores nye tiltag, som vi med vores turn-around afprøver i denne sæson.”

 

4. Hvad står øverst på teatrets ønskeliste?

“Det øverste på min ønskeliste er en øget driftsbevilling. Af de tre landsdelsscener er vi det teater, der har det markant laveste driftstilskud.”

 

5. Hvad er den største teaterpolitiske udfordring netop nu?

“Den største teaterpolitiske udfordring, som jeg ser det, er den store politiske fokusering, der er på publikumstal, værdibelægning og øget egenindtægt via billetsalg. Jeg mener, at denne fokusering fører til en undergravning af teatrenes samfundskontrakt, da offentlige midler bliver brugt til at producere populærkultur til høje billetpriser, og fællesskabet er således med til at betale for tilbud, som kun et fåtal har råd til at benytte sig af. Det er en situation, som hverken er bæredygtig, logisk eller retfærdig. Den er mildt sagt paradoksal.”

 

Stafet-spørgsmålet fra seneste profilteater, Østerbro Teater: Aalborg Teater har en stolt landsdelsscenehistorie og har gennem talrige årtier markeret sig stærkt. Hvilke nye erfaringer – gode som dårlige – har I gjort i de seneste sæsoner? Og hvordan kunne de efter jeres mening være inspirerende for det øvrige danske scenekunstlandskab?

“Et gammelt ord siger, at man ikke altid kan spare sig ud af en krise. Siden finanskrisen har publikumsantallet været for nedadgående på Aalborg Teater. Denne udfordring har vi taget vare på ved at føre en økonomisk ansvarlig politik, hvor vi har sænket aktivitetsniveauet og antallet af ansatte i organisationen. Primært antallet af kunstnerisk personale er blevet reduceret.

Denne besparelse har betydet, at teatret mister sin synlighed både blandt publikum og i byen som helhed. Der to veje at gå for at løse dette problem:

1) opløse ensemblet og satse på samarbejdsprojekter med freelance-skuespillere og på den måde genvinde momentum med flere musikforestillinger og større navne på plakaten.

2) lave en større turn-around, hvor vi bibeholder ensemblet, men skifter fra en-suite til repertoire, hvilket giver os mulighed for at have flere forskellige forestillinger på plakaten samt flere gæstespil. Vi har valgt den sidste løsning og er overbevist om, at det vil give resultater, som andre teatre kan lade sig inspirere af.

En tredje vej er ”hybrid-vejen”, et mindre ensemble og et større antal freelance-skuespillere, men med Aalborg Teaters bevilling er dette ikke økonomisk muligt.”

 

Hvad vil I spørge næste profil-teater, Cumulus Teatret, om: “Musikteater har en stærk position i dansk teater. Hvad mener I på Cumulus Teatret om den dansk musikteatertradition, og hvordan kan den udvikles?”