05.02.19

PS Profil: Nørrebro Teater

For at lære Dansk Teaters medlemsteatre lidt bedre at kende på tværs af geografi, størrelse og arbejdsform har vi i en serie bedt dem skiftes til at være ugens profil.  5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Mette Wolf fra Nørrebro Teater:

1. Hvad er I særligt optagede af på jeres teater i øjeblikket?
Vi er optagede af kommende premiere – næste års repertoire – billetsalg – omprioriteringsbidrag – manglende sand i fugerne mellem brostenene foran teatret – døren til mødelokalet, der ikke vil lukke – garderobeforholdene i vores foyer – at bevare overblikket i forhold til alle de mange aktiviteter, vi har udover forestillingerne – at leve med, at vi ikke altid har overblikket – at leve med, at vi ikke altid har ressourcerne til de mange gode ideer, der skriger på at blive realiseret – at huske at klappe os selv på skulderen over ting, der lykkes – at sove roligt om natten, når de ikke gør.

2. Hvilket nyt initiativ har I haft mest held med?
Vi har de sidste 3 år arbejdet målrettet med publikumsudvikling bl.a. ved at opfinde formater, der kalder på mange typer af publikummer. Samtidig har vores ambassadører og publikumsundersøgelser givet os vigtig viden om, hvem der bruger os og ikke mindst: Hvem der kunne bruge os! Det har udmøntet sig i, at vi er blevet en del af et storstilet EU-projekt, der under navnet Adeste+ lader 15 forskellige europæiske partnere hooke op og lære af hinanden. Et omfattende projekt, der kommer til at udvikle måden, vi præsenterer og formidler teater på, og som er en smuk forlængelse af vores indsats på det område i det hele taget. Vi har med andre ord haft held med og forstand til at gøre vores teater vedkommende for flest mulige på mange tidspunkter af døgnet og til mange forskellige billetpriser.

3. Hvad glæder I jer mest til i den kommende sæson?
At lave gode forestillinger – at kommunen får fyldt fugerne op mellem brostenene – at døren til mødelokalet kan lukkes – at have lært af alle fejlene og været blevet klogere – at have glemt alle fejlene og have modet til at begå nye – at cykle glad og stolt hjem igennem byen en sen aften – at holde en lang sommerferie og glemme sit eget navn, læse et bjerg af bøger og mærke, at tiden står stille – at forsvinde i rushet i et opløb og dukke forløst op ved premieren – at lynet slår ned i Kulturministeriet og Finansministeriet og med et trylleslag udstyrer dem med forståelsen af, at kulturpolitik handler om at få kunst- og kulturlivet til at blomstre og give mening for mange.

4. Hvad står øverst på teatrets ønskeliste?
At få tilpasset vores fysiske rammer, så de er i sync med tiden for netop at kunne imødekomme den! Det er så hedt et ønske, at det giver hjertebanken bare at skrive det. Som at vide, at det eneste, der vil hjælpe på hovedpinen efter en lang dag i solen er et iskoldt glas vand. Hvis man får det, kan man klare alt! Sådan er det for Nørrebro Teater. Vi har de rigtige produkter at sælge, den rette strategi for at cementere vores position, de rette mennesker til at udføre det og de bedste samarbejdspartnere, idemagere, teaterkunstnere og innovatører at gøre det med. Det er ikke viljen eller kræfterne til at skabe et moderne teaterhus, der mangler. Det er heller ikke publikum! Det eneste vi mangler er plads! Vi har et hus, der er bygget til en anden tid med andre kulturvaner. Det danske teaterlandskab fortjener et morskabsteater, der er fleksibelt nok til at kunne afspejle tiden og dens behov.

5. Hvad er den største teaterpolitiske udfordring netop nu?
At kulturpolitikken drives fra Finansministeriet og er uden retning. Det er et kæmpe problem. Uanset hvilken fløj man tilhører politisk, er det svært at få øje på en ideologisk retning for kunst- og kulturlivet. Hvad enten man bryder sig om det eller ej, så er Dansk Folkeparti det eneste parti, der for alvor lykkes med at trænge igennem med en klar kulturpolitisk retning. Vi, der arbejder med teater til daglig, kan i søvne svare på: ”Hvorfor er det overhovedet vigtigt at have et offentligt støttet kunst- og kulturliv? Hvad skal det kunne? Hvad skal det kunne tilbyde? Hvem skal det være til glæde og gavn for?” Det kunne være rart om kulturpolitikerne over en bred kam kunne svare på samme spørgsmål i vågen tilstand og sætte barren efter, hvad der er vigtigt og nødvendigt for samfundet og for branchen.
Dernæst er den store udfordring at få vendt den indgroede modstand mod KbhT-konstruktionen. En modstand, der har ædt sig ind hos både politikere, medier og teaterbranchen selv – og som efterlader os, der er en del af konstruktionen, med en vigtig formidlingsmæssig opgave: Nemlig gang på gang at smække fakta på bordet, der viser, hvor afgørende konstruktionen er for, at de mellemstore teatre i København kan blive ved med at skabe teaterforestillinger i store formater for et bredt publikum og dermed være arbejdsplads for en meget stor del af teaterkunstnere og –arbejdere i Danmark.

6. Stafet-spørgsmålet fra seneste profilteater, Cumulus Teatret:
Vi er så imponerede over jer. I betyder noget på Nørrebro med jeres fremragende, tit brede forestillinger. I har kunnet holde fast på et lokalt publikum. Hvad spørger man sådan et teater om? Jeg er klar over, at I er aktive i jeres opsøgende arbejde med skoler og undervisningsinstitutioner, og selvom man møder nogle unge på Nørrebro Teater og nogle af disse unge er af mørkere glød, så må mine spørgsmål være:

Hvad tænker I yderligere på at gøre for at få denne sidstnævnte målgruppe i tale?

Når jeres ældre trofaste publikum falder fra, vil man så møde et mere flerfarvet publikum i Nørrebro Teater, som i højere grad end i dag vil afspejle Nørrebros beboersammensætning? Ingen kan forlange, at et teater kan løfte denne opgave alene, men I har helt sikkert gjort jer mange tanker, som I kan indvie os i.

Kære Cumulus Teatret. Tak for de pæne ord og de gode spørgsmål. Det er meget vigtigt for os, at Nørrebro Teater afspejler befolkningssammensætningen, lokalt såvel som på landsplan. Faktisk mener vi, at det netop er vores forpligtelse som statsstøttet morskabsteater via humoren at være med til at bygge broer og skabe forståelse på tværs af generationer, kulturer og baggrunde. Den forpligtelse griber ind i vores repertoire og afspejles i både forestillinger og arrangementer, men det har også indflydelse på, hvordan vi kommunikerer. Vi arbejder derfor fokuseret med at kommunikere via andre platforme end de traditionelle. De mennesker, der ikke af sig selv vil gå ind ad døren hos os, læser ikke nødvendigvis kultursiderne i aviserne. Vi dukker heller ikke op i deres Facebook feed, og de opsøger ikke kulturen via andre kanaler, hvor vi så kunne snige budskabet ind. Derfor opsøger vi konstant nye måder at formidle på, bl.a. ved at indgå partnerskaber med aktører, vi ikke normalt forbindes med og ved et tæt samarbejde med vores ambassadører. Vi forsøger også at styrke samarbejdet med skoler, ungdomsklubber, foreninger osv., da alle undersøgelser jo bekræfter, at jo mere du er blevet taget med i teatret som barn og ung, jo mere tilbøjelig er du til selv at opsøge det som voksen.

7. Jeres stafet-spørgsmål: Hvad vil I gerne spørge næste profilteater, Team Teatret, om?
Kære Team Teatret. I har været på banen i mere end 50 år. Hvis I skal se tilbage, hvad har I så oplevet som afgørende begivenheder, tendenser eller beslutninger, der har haft betydning for Team Teatret og/eller for det danske teaterlandskab i det hele taget?

Foto: Büro Jantzen