19.11.18

PS Profil: Sydhavn Teater

For at lære Dansk Teaters medlemsteatre lidt bedre at kende på tværs af geografi, størrelse og arbejdsform har vi i en serie bedt dem skiftes til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Mille Maria Dalsgaard fra Sydhavn Teater.

1. Hvad er I særligt optagede af på jeres teater i øjeblikket?
I øjeblikket er vi dybt optagede af at dyrke og udforske vores nye performancevenue P44. Det er en butik med tre baglokaler, der ligger midt på Borgbjergsvej i Sydhavnen. Idéen er at have et sted i København, som har en anden type rum end en klassisk scene opbygning og lade det være udgangspunkt og centrum for en lang række performance-eksperimenter. Det er stadig helt sprødt, men potentialet er enormt.

2. Hvilket nyt initiativ har I haft mest held med?
Vi har to intiativer, som vi virkelig kan se store perspektiver i. Det ene er vores MOD TIL OVERMOD!-projekt. Et publikumsvitaliseringsprojekt i samarbejde med Bikubenfonden, hvor vi sammen med nogle vanvittigt kompetente og modige scenekunstnere, Alia Luque(ESP), Thorleifur Örn Arnarson(ISL) og kompagniet Bombina Bombast(SE) skaber en helt ny type forestillinger, hvor publikum har markant mere indflydelse på værket end traditionelt set i scenekunst.
Det andet intiativ er vores vækstlagsplatform ST:ART. En udviklingsplatform for stedsspecifik kunst, som guider unge til at blive bedre projektmagere udfra deres egne kunstneriske visioner. Vi har lige udvidet vores ST:ART-crew med 6 nye tovholdere – og jeg er helt på r…. over hvordan den ildsjælsenergi omformes til kunst overalt i Sydhavnen.

3. Hvad glæder I jer mest til i den kommende sæson?
I den sæson, vi er i gang med, glæder jeg mig mest til #Thelmatoo, som er andet flagskibsprojekt i MOD TIL OVERMOD! Der ligger vi os nærmest i krydsfeltet mellem escaperoom, immersion og scenekunst med brug af Virtual Reality og gaming principper – og så udspiller det hele sig i vores mest spektakulære scenografi/lokation til dato: en stretchlimousine.

4. Hvad står øverst på teatrets ønskeliste?
Vi ønsker os brændende en fast scene til at kunne huse flere egenproduktioner, gæstespil og andre kulturelle events. Der er så meget tryk på Sydhavnens udvikling og befolkningsantallet stiger markant, da der nærmest kommer en ny boligblok til hver uge. Igennem længere tid arbejder vi på at få lavet vores vidunderlige stemningsfulde sommerscene i Østre Kapel til en helårsscene med varme, bad og bedre publikums- og backstagefaciliteter. Der er stor opbakning både fra politikere og lokalmiljø, så nu gælder det om at få de rigtige fonde i tale!

5. Hvad er den største teaterpolitiske udfordring netop nu?
Det er svært at pege på een. Lokalt set i Københavnsområdet kan vi mærke et pres. Byen har markant vokseværk og scenekunst i bred forstand er et efterspurgt kulturtilbud, der favner mange, og der oplever jeg, at midlerne ikke helt har fulgt med udviklingen. Det er selvfølgelig en udfordring.

6. Stafet-spørgsmålet fra seneste profilteater, Det Kongelige Teater?
Hvordan kan vi blive bedre til sammen at kæmpe for at flere danskere opdager værdien af at gå i teatret, stort eller småt, i København eller ude i landet?
Tusind tak for spørgsmålet til Det Kongelige Teater! Jeg tror, at vi skal slå et slag for mangfoldigheden i de forestillinger og formater vi udbyder, turde tage større chancer og give mere plads til at fejle. Vi er i en brydningstid, ikke bare i teatret, men i verden som sådan, og det er nok fint at være vovemodige i de repertoirevalg, der bliver foretaget rundt omkring – som et forsøg på at afspejle den komplekse virkelighed vores gæster befinder sig i. Traditionelt er teatret et sted, der tager têten og viser de tematikker, samtiden slås med på scenen – bedste populære eksempel er nok Ibsens Et dukkehjem, men der er mange – og jeg tror, at vi kommer til at indse, at vi har brug for mere specifikt målrettede formater, så det, der bliver vist, er virkelig vedkommende for den enkelte og ikke bare nogenlunde vedkommende. Ligesom ikke hvert teater skal favne alle, men derimod turde være særlige. Det kræver en stor portion nytænkning og tålmodighed, for det arbejde vi samlet lægger nu, vil vi givetvis først ’høste’ frugterne af sidenhen.

Jeres stafet-spørgsmål: Hvad vil I gerne spørge næste profilteater, Østerbro Teater, om?
Hvordan ser I jeres rolle i det københavnske teater efter sammenlægningen?