04.12.18

Teaterpokalen gik til Tammi Øst

Foreningen af Danske Teaterjournalister uddelte mandag eftermiddag den prestigefyldte pris Teaterpokalen ved en reception på Folketeatret i København. I samme ombæring blev også sceneinstruktørprisen Teaterkatten og Initiativprisen uddelt.

Foreningen af Danske Teaterjournalister nominerede allerede de udvalgte kunstnere ved et møde hos scenekunstmediet ISCENE den 6. november. Men de nominerede og alle andre nysgerrige sjæle måtte vente indtil mandag den 3. december, før spændingen blev udløst.

Teaterpokalen er landets ældste teaterpris og har gennem årene været givet til en række af de mest toneangivende danske scenekunstaktører. I år var de nominerede:

Lise Baastrup for “Misery” (Teater Republique)

Anders Budde Christensen for “Manning” er fri (Mungo Park)

Madame Nielsen for “Black Madonna” (Teater Sort/Hvid)

Kizzy Matiakis for “Spar dame” (Det Kgl. Teater)

Ina-Miriam Rosenbaum for “J O B – et enkelt menneske” (Off Off/Produktion)

Tammi Øst for “Richard III” (Husets Teater)

Teaterpokalen, der består af et sølvfad af sølvsmed Manuel Sjødahl og 50.000 kroner, gik i år til Tammi Øst for hendes præstation i “Richard III” på Husets Teater i København, og hun modtager dermed prisen for anden gang. I øvrigt første gang i Teaterpokalens historie, at det sker.

Teaterkatten, der følges af en check på 15.000 kroner og en lagkagekniv i sølv, så instruktøren kan svinge kniven og skære ind til benet i forestillingen eller bare gøre den kortere, som foreningsformand Jakob Steen Olsen traditionen tro plejer at kokettere med, gik til Aarhus Teaters husinstruktør Sargun Oshana for hans teatereksperimenter og evne til at trække ungdommen i teatret på teatrets Studio-scene, hvor han blandt andet har opsat “Momentet” og “4:48 Psychosis”.

Det blev direktør for Aarhus Teater, Trine Holm Thomsen, der løb med Initiativprisen. Prisen blev givet for udviklingen af teatret siden hendes tilkomst og “… en omsiggribende initiativrigdom og et unikt blik for den levende scenekunst fået rusket op i teatret med former og formater, som i den grad gør scenekunsten vedkommende for den brede befolkning, byens borgere og ikke mindst branchen selv,” som det lød i begrundelsen.