06.06.18

Bliv Teater-, Event og AV-Tekniker på nyt Campus i København NV

Med et nyt campus i Københavns Nordvestkvarter vil Next Uddannelse København samle alle de kreative erhvervsuddannelser. Formålet er at skabe nyt rum og mulighed for at arbejde på tværs og øge synergien mellem de forskellige uddannelser.

På det nye campus på Rebslagervej kan du blandt andet tage den 3,5 år lange, teatertekniske erhvervsuddannelse, der 1. august i år skifter navn fra Teater-, udstillings- og Eventtekniker til Teater-, Event og AV-Tekniker og altså kommer til at ligge sammen med andre kreative erhvervsrettede uddannelser som Fotograf, Film- og TV produktionstekniker.

Til sommer udvides campus yderligere til Rentemestervej og vil inkludere uddannelserne Webudvikler, Mediegrafiker, Frisør samt Kosmetiker.

Åbningsreception 7. juni
Det nye Next Uddannelse holder åbningsreception i Hal C, Rebslagervej 11, 2400 København NV, torsdag den 7. juni 2018 kl. 16.00 – 19.00.

Læs mere om Next Uddannelse og om at blive Teater-, Event og AV-Tekniker.