30.08.18

Brev til Kulturudvalget vedr. finanslovens konsekvenser på teaterområdet

Som reaktion på regeringens finanslovsudspil og udmelding om at afsætte 400 mil. kr. til kulturområdet har Dansk Teater sendt følgende skrivelse til regeringens Kulturudvalg:

Kære medlemmer af Folketingets kulturudvalg
Det er positivt og tiltrængt, at vilkårene for udvalgte nationale kulturbærende institutioner i Danmark forbedres. Bevillingen på 97 mio. kr. årligt til scenekunstområdet opvejer dog ikke for de besparelser på 2%, der fortsat skal gennemføres årligt.

Regeringen har i sit udspil valgt at tilgodese de fire største teatre i Danmark, nemlig Det Kongelige Teater, de tre landsdelsscener i Aarhus, Odense og Ålborg, mens Den Jyske Opera og de fire institutionsteatre i København, som også er underlagt omprioriteringsbidraget, ikke kompenseres i det nuværende udspil. Det betyder fx at de fire teatre i København (Betty Nansen, Folketeatret, Østerbro Teater og Nørrebro Teater) frem mod 2022 har sparret 12,5 mio. kroner. Besparelser af et sådant omfang er problematisk på teaterområdet. Uanset hvor meget teatrene effektiviserer og digitaliserer, kan en operasanger ikke synge hurtigere. Det kan derfor ikke undgås, at det komme til at gå ud over både udbud og kvalitet, hvis besparelserne fastholdes frem mod 2022. Dansk Teater anbefaler derfor, at man som minimum allerede nu påbegynder en aftrapning af omprioriteringsbidraget for teatrene.

Ligeledes er det positivt, at regeringen lægger op til, at omprioriteringsbidraget i 2022 bliver tilbageført til kulturområdet. Dette beror dog på et noget usikkert grundlag, og giver således heller ikke teatrene de nødvendige udsigter til stabile økonomiske rammer.

Derudover er det bekymrende, at det ikke sker som en decideret udfasning af omprioriteringsbidraget, men at midlerne derimod bliver underlagt politiske prioriteringer. Reelt betyder det, at teatrene ikke kan være sikre på, at der overhovedet kommer nogle midler tilbage fra besparelserne, da de ligeså vel kan prioriteres til andre områder som fx musik, museer eller højskoler.

Den fremtidige politiske øremærkning af de midler, der skal tilbageføres til det samlede kulturområde, giver anledning til bekymring for teatrenes frihed til selv at foretage faglige vurderinger og prioriteringer. Teatrene kan se frem til at skulle løbe efter de politiske vinde for at kompensere for de årlige besparelser i konkurrence med kulturlivets øvrige aktører. Beslutninger om, hvad der på et givent tidspunkt kunstnerisk er behov for og vigtigt at beskæftige sig med, må og skal bero på en faglig vurdering hos teatrene selv.

Ønsker man fortsat stærke kulturinstitutioner, herunder teatre, i Danmark, bør man fra politisk hold sikre stabilitet, kontinuitet og faste økonomiske rammer. Det er åbenlyst, at den reelle videreførelse af omprioriteringsbidraget vil resultere i svækkede teatre, der år for år må skære mere og mere i basisdrift og kerneaktiviteter. Ingen fonde eller sponsorer vil finansiere basisdrift. Private aktører er fokuseret på at investere i udviklingstiltag og nye projekter. Men hvis innovative projekter og udviklingstiltag skal have en langtidseffekt, er der behov for stabile driftsmæssige rammer. Den statslige finansiering risikerer med udspillet at blive projektorienteret og målrettet det, der nu og her er politisk opportunt, mens kerneaktiviteten svækkes.

Foto: Christoffer Regild