09.08.18

Navnenyt: H.C. Gimbel økonomichef på Aalborg Teater

Fra 1. august hedder administrations-, økonomi- og souschefen på Aalborg Teater H.C. Gimbel. 

I mere end 25 år har H.C. Gimbel været et etableret navn i teaterbranchen, senest som direktør for Republique, hvor han sammen med Martin Tulinius arbejdede for at bane vejen for internationale navne indenfor nycirkus og musikdramatik.

Før det var han med til at etablere Københavns Internationale Teater, hvor han fra 1996-2008 var med til at skabe blandt andet festivalerne Images, Metropolis og Ny Cirkus festival, ligesom han har skabt markante internationale produktioner i sit eget produktionsselskab.

Foto: Lars Horn