01.08.18

PS Profil: Betty Nansen Teatret

For at lære Dansk Teaters medlemsteatre lidt bedre at kende på tværs af geografi, størrelse og arbejdsform har vi i en serie bedt dem skiftes til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Elisa Kragerup og Eva Præstiin, som netop er tiltrådt som kunstnerisk ledelse på Betty Nansen Teatret.

1. Hvad er I særligt optagede af på jeres teater i øjeblikket?
Vi er først tiltrådt pr. 1. juli, og derfor er vi lige nu optaget af at flytte ind på teatret. Det er både helt fysisk at fylde et tomt kontor og at lære de mennesker, vi skal arbejde sammen med, gæster og publikummer at kende.

2. Hvilket nyt initiativ har I haft mest held med?
Næsten alt, hvad vi gør i disse dage, er nyt for os, og vi ved jo ikke endnu, hvad vi får held med….. Men vi har et stort fokus på teatrets publikum, som vi gerne vil i dialog med. Derfor arbejder vi med flere initiativer, som gerne skulle rykke os på teatret og publikum tættere på hinanden. En af dem er VORES BETTY, som er en klub eller en stor broget teaterfamilie, som vi vil invitere ind til vores nye formater, talks, fester og udgivelser. Teatret er en kollektiv kunstart, som skabes og opleves kollektivt og danner særlige fællesskaber – nogle kun for en aften, andre der varer i flere år.

3. Hvad glæder I jer mest til i den kommende sæson?
Vi glæder os til det hele. Ikke blot på vores eget teater, men også hos alle vores kolleger. Sæson 18/19 tegner til at blive en fantastisk teatersæson, hvor man som publikum kan få virkelig mange forskellige oplevelser i teatret. Men skal vi nævne en forestilling i egne rækker, så er det en gammel drøm for os, at få lov til at åbne Betty med Orlando af Virginia Woolf – og den drøm går i opfyldelse d. 14. september.

4. Hvad står øverst på teatrets ønskeliste?
Et kæmpestort stampublikum!

5. Hvad er den største teaterpolitiske udfordring netop nu?
Tendensen til, at mange af vores kulturorganisationer må have et stadigt større fokus på billetsalg, kan med tiden resultere i, at vi ikke formår også at nytænke og udvikle vores kunstart, men udelukkende producerer og genfortæller et allerede kendt repertoire i vante former.
Vi er begge opvokset i et kulturpolitisk klima, hvor der var ressourcer og mod til at skabe gode rammer for innovation, talentudvikling og kunstneriske eksperimenter, og det håber vi, at der også vil være mulighed for i fremtiden.

6. Stafet-spørgsmålet fra seneste profilteater, Teatret st.tv.:
Hvordan vil I sørge for at værne om og udvikle jeres personlige kreative kræfter som henholdsvis instruktør og producent, når den daglige administration af et stort teaterhus tager jeres resurser? Og hvordan forholder I jer som stationær scene i et København, der ikke har en åben scene til gæstespil og co-produktioner?

Vi har netop valgt at holde fast på vores faglighed, fordi den type teater, vi skaber, har de bedste vilkår, når der er et stort åbent flow mellem kunst, teknik, administration og kommunikation. Faktisk tænker vi det hele meget samlet – som en stor organisme. Og Betty har fantastiske medarbejdere, som er meget vant til at arbejde kollektivt. Men spørg os igen om et år!

Det er et stort savn for branchen og ikke mindst for publikum, at København ikke har en åben scene. Mange af de intime scenerum, der egner sig til projektteater-produktioner er desværre forsvundet.

Vi vil og har allerede opsøgt mange co. produktioner og samarbejder ikke blot med andre teaterproducenter, men også med andre kunstinstitutioner, som har en samklang med vores egen kunstneriske profil. Vi tror, at samarbejder skal være båret af gensidig respekt og et ønske om et regulært møde – og så er det altid godt, hvis man virkelig beundrer det, de andre kan. I næste sæson samarbejder vi med Fix&Foxy, som er mestre i deres egen ”doku-teater-genre” og Ensemble Ensemble, som gæstespiller Siloen med en perle af en musikforestilling, der simpelthen blev set af for få mennesker, da den spillede sidst i en meget lille sal. Godt teater skal spille flere sæsoner – til glæde for publikum!

Jeres stafet-spørgsmål: Hvad vil I gerne spørge næste profilteater, TeaterTasken, om?
Hvordan samarbejder I med lokalsamfundet, og hvilke tanker har I om teatret generelt som lokalt samlingssted?