17.10.18

PS Profil: Det Lille Teater

For at lære Dansk Teaters medlemsteatre lidt bedre at kende på tværs af geografi, størrelse og arbejdsform har vi i en serie bedt dem skiftes til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer teaterleder Trine Wisbech fra Det Lille Teater & Marionet Teatret i Kongens Have.

1. Hvad er I særligt optagede af på jeres teater i øjeblikket?
Hvordan rød dansevinyl kan limes fast på en meget høj quarterpipe. Det er en af de gode opgaver, scenograf Marianne Nilsson har stillet teatrets værksted til bevægelsesforestillingen ”Kom dans med mig”, der har premiere i 2019.

2. Hvilket nyt initiativ har I haft mest held med?
At arbejde målrettet efter en strategi, som tager udgangspunkt i credoet ”kun det bedste til de yngste”. Det ligger som et overordnet mål i alt, hvad vi gør: det vi repertoirelægger, dem vi ansætter, det arbejdsmiljø vi skaber osv. Alt hænger sammen og ender i sidste ende som et indtryk hos det publikum, der kommer på vores scener. Det er dem, det hele drejer sig om.

3. Hvad glæder I jer mest til i den kommende sæson?
Vi glæder os til at producere forestillinger med en masse fantastiske fagpersoner og kunstnere. I denne sæson har vi én genopsætning og fire nye produktioner, så vi har meget at glæde os til. Vi glæder os bl.a. til ny, dansk (jule)dramatik af Lærke Sanderhoff, bevægelsesforestilling for de yngste og Paul Arne Krings vilde evolutionsforestilling med dukker på Marionet Teatret. Det er en stor glæde at have to scener fyldt med forskellige dygtige mennesker året rundt.

4. Hvad står øverst på teatrets ønskeliste?
Det kedelige svar er flere penge, som så igen kunne konverteres til flere hænder. Vi er fire faste medarbejdere, som producerer året rundt, så vi løber stærkt. Flere hænder vil give mere luft – også til fortsat at kigge ud i verden. Og det skal vi.

5. Hvad er den største teaterpolitiske udfordring netop nu?
Der er mange. Men lige nu og her er det, der fylder for mig forventningen om, at teatrene (og andre kunstinstitutioner) kan løfte vigtige samfundsopgaver, uden at økonomien følger med. Vi, og rigtig mange andre teatre, har en masse vigtige projekter og samarbejder, som for vores vedkommende handler om sprogstimulering i daginstitutioner, outreach, kompetenceudvikling for pædagoger etc. Vi er rigtig gode til at få den slags projekter over rampen og ud i verden, og samtidig er der en politisk retorik, der handler om forkælede kunstnere, der ikke deltager i den såkaldte virkelighed. Det er simpelthen ikke et retvisende billede.

6. Stafet-spørgsmålet fra seneste profilteater, Folketeatret:
Nu har I fortjent netop modtaget Lauritzen-prisen for jeres enestående arbejde gennem 50 år.
Hvordan gør I? Hvordan bliver I ved med at finde og skabe fortællinger for børn?
Har I en hemmelig kilde? Må man smage den?

Tak for det gode spørgsmål med indbygget ros, det labber vi i os! Derfor deler vi også gerne af kilden, selvom den måske hverken er hemmelig eller dyb. Vores udgangspunkt er at altid at finde fortællinger, som rammer bredt. De skal kunne skabe en fælles oplevelse for børn OG voksne. Den fælles oplevelse er vigtigt. Derudover så skal forestillingerne både kunne favne og udfordre børnene. Man må gerne stå på tæer for at følge med, men man må aldrig blive hægtet af.

Jeres stafet-spørgsmål: Hvad vil I gerne spørge næste profilteater, Aarhus Teater, om?
I er et stort teater med mange forestillinger og ansatte. Hvordan arbejder I med medarbejderens ejerskab og indflydelse på hverdagen og forestillingerne?