10.10.18

PS Profil: Folketeatret

For at lære Dansk Teaters medlemsteatre lidt bedre at kende på tværs af geografi, størrelse og arbejdsform har vi i en serie bedt dem skiftes til at være ugens profil. Fem faste spørgsmål og et spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer teaterchef Kasper Wilton fra Folketeatret.

1. Hvad er I særligt optagede af på jeres teater i øjeblikket?
Vi er hele tiden optagede af at skabe teater, som er udtryk for en moderne folkelighed – altså på en og samme gang gøre ”det kendte” stof muligt at formidle til vores samtid (”afstøve”), men også være kulturbevarende og – på de høje nagler – bidrage til sammenhæng, kulturelt som generationsmæssigt. Lige nu er vi i gang med en Emil fra Lønneberg, hvor ambitionen er at vise en ”Emil” i et nyt format. En Emil man kender; men aldrig har set før.
Vi skal som Folketeatret tage vores navn alvorligt og tage det på os, derfor vil vi gerne skabe fortællinger, man kan identificere sig med, og som kan forstås af alle uagtet baggrund og tradition for at gå i teatret.

2. Hvilket nyt initiativ har I haft mest held med?
Af det, der er gået bedst, og som derfor stadig er at finde, vil jeg nævne vores børne/ungdoms initiativ ”U- teater for dig”, hvor børneteaterarrangøren ”Filiorum” kuraterer repertoiret, og vi derfor kan vise noget af det ypperste danske børneteater i huset i Nørregade. Lige udenfor, i Ørsteds Parken, er vi i gang med 4. sæson med teatergruppen ”Shakes”, som præsenterer Shakespeare gratis i juni for både begyndere og kendere. Endelig vil jeg nævne vores fortsatte serie med at lade den nye danske dramatik beskæftige sig med danske kulturpersonligheder.

3. Hvad glæder I jer mest til i den kommende sæson?
Vi glæder os altid til at se, hvordan repertoiret bliver modtaget – i både KBH, men også i resten af landet, hvor vi turnerer. Det bliver spændende at se, om vores ambition om at skabe en moderne Emil vinder indpas hos publikum.

4. Hvad står øverst på teatrets ønskeliste?
At der kommer ro på den kulturpolitiske scene; hele tiden at være til debat som kulturinstitution kan være opslidende.

5. Hvad er den største teaterpolitiske udfordring netop nu?
At formidle, hvor godt samarbejdet mellem de fire teatre under Det Københavnske Teatersamarbejde fungerer. Hvor ansvarsfuldt samarbejdet er, udviklende for teatrene, deres medarbejdere samt publikum. Og hvor meget vi leverer med langt færre omkostninger end både sammenlignelige, men også mindre teatre er i stand til.

6. Stafet-spørgsmålet fra seneste profilteater, Teatret OM: Hvad virker mest henholdsvis skræmmende og ansporende på jer?
Det mest skræmmende må være, at kulturen fylder mindre og mindre. Det er underprioriteret i den politiske dagsorden, som også giver sig til udtryk i pressen.
Det, der virker ansporende for os er til gengæld, at kulturoplevelser og især teater bliver en prioritet hos en masse mennesker, som måske ikke før ville vælge teater til.
Der er en stor potentiel publikumsgruppe derude, som ikke er teatrets kernepublikum, og dem vil vi gerne nå ved en større tilgængelighed og relevans for netop dem.

Jeres stafet-spørgsmålet: Hvad vil I gerne spørge næste profilteater, Det Lille Teater, om?
Nu har I fortjent netop modtaget Lauritzen prisen for jeres enestående arbejde gennem 50 år.
Hvordan gør I? Hvordan bliver I ved med at finde og skabe fortællinger for børn?
Har I en hemmelig kilde? Må man smage den?