30.05.18

PS Profil: Limfjordsteatret

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Limfjordsteatret.

Teater: Limfjordsteatret
Navn: Gitta Malling
Titel: Teaterleder og kunstnerisk leder

1. Hvad er I særligt optagede af på jeres teater i øjeblikket?
Det altoverskyggende projekt for os lige nu er byggeriet af et helt nyt, cirkelrundt, multifunktionelt kulturhus med afsæt i scenekunsten. Drømmen om et nyt teaterhus har levet i mere end et årti, kampen for at hente de nødvendige midler hjem ligeså. Med støtte fra A.P. Møller Fonden, Færchfonden, Lokale og Anlængsfonden samt Morsø Kommune kunne vi i 2017 endelig udråbe, at de 30 millioner var i hus.
Først da, kunne vi for alvor gå i gang med selve forberedelserne til det nye byggeri, hvilket var endnu en tidskrævende proces. Men nu kører det!
Vi har taget 1. spadestik, og det er en næsten ubeskrivelig glæde at opleve så mange mennesker arbejde for at føre vores drøm ud i livet. Byggeriet skrider frem – og i foråret 2019 kan vi begynde at flytte ind.

2. Hvilket nyt initiativ har I haft mest held med?
Hvis vi et øjeblik springer byggeriet over, må det være vores teaterpædagogiske afdeling ”LIMeren – et værksted for scenekunst”. Her inddrager vi scenekunstens elementer i lærings- og udviklingsprojekter med skoler, biblioteker, museer, dagplejemødre og børneinstitutioner, udvikler projekter for og med forskellige grupper af voksne indenfor fx ældreomsorg, men også undervisning af studerende på pædagogseminariet. Det er vigtigt for os, altid at have et klart kunstnerisk afsæt, så LIMeren er med til at udvikle- og formidle scenekunsten.
Vi har to ansatte, Charlotte Olling Rebsdorf og Katrine Weigelt Nielsen, som primært forestår vores projekter, og der er ingen tvivl om, at det er en afdeling i rivende udvikling. Pt. arbejder vi bl.a. på et kæmpe EU-projekt på tværs af Spanien, Italien og Danmark om at få scenekunsten ind i skolerne – og på et større samarbejdsprojekt med bl.a. Tate Modern fra London om hverdagsmagi for dagplejemødre.

3. Hvad glæder I jer til i næste sæson?
Det bliver en meget speciel sæson, hvor vi med en smule vemod skal tage afsked med vores gamle teaterhus, som har budt på utallige fantastiske oplevelser, siden Limfjordsteatret blev etableret i 1989 – og hvor vi med stor spænding skal flytte ind i vores nye hus.
Men vi glæder os også til endnu et kulturmøde på Mors. En begivenhed, der vokser sig større for hvert år, der går, og som vi er en stor del af. Den nye kulturmødedirektør Trine Bang har mange spændende tanker for kulturmødets fremtidige udvikling, som vi følger og deltager i med interesse.

4. Hvad står øverst på teatrets ønskeliste?
Vi får mange nye kvadratmeter i det nye teaterhus – og går fra at have én sal til at få tre. En blackbox teatersal med plads til 150 publikummer mod i dag 90, en prøvesal og en multisal. Vores vision er et hus, som ud over at danne ramme om vores egne aktiviteter også bliver omdrejningspunkt for en bred skare af børn, unge og voksne, skoler, uddannelsesinstitutioner og foreninger.
Det betyder, at vi får brug for nyt inventar, ny teknik og nyt lys-udstyr. De udgifter er ikke indeholdt i selve byggeprojektet, så vi arbejder målrettet på at finde midler – og håber på mange positive tilkendegivelser.

5. Hvad er den største teaterpolitiske udfordring netop nu?
Det er vigtigt, at den danske teaterbranche står sammen om at sikre, at vi ikke mister penge i denne reformeringstid. Men samtidig skal vi være åbne og kunne se på, hvad scenekunsten har brug for, hvis den skal udvikle sig.

Scenekunsten er en fantastisk kunstform, som rummer en ubegrænset mangfoldighed. Vi skal åbne op og kunne se scenekunsten nye steder og i nye sammenhænge. Men det er ikke os – kulturinstitutionerne – der alene skal bære denne udvikling økonomisk. Når man ønsker scenekunsten brugt i skoler, børnehaver, i forbindelse med sundhed m.m., må der fra politisk side samarbejdes på tværs af ministerier og findes nye puljer, der kan støtte denne udvikling.
Men vores kulturminister bør også kæmpe for lige netop sit ministerium, når der skal forhandles finanslov. Og ikke kun sikre det Danmark, der er bevaringsværdigt i en glasmontre.

6. Stafet-spørgsmålet fra seneste profilteater, Uppercut Danseteater: Hvad gør en børneforestilling god i jeres øjne? Og hvad vil I allerhelst have, at børnene tager med fra mødet med både jeres forestillinger og jeres store udbud af forløb og undervisning?
En god børneforestilling rummer i vores optik en god historie eller et tema, båret af en kunstnerisk ide og serveret på en måde, som inviterer børnene indenfor. Som sætter tanker i gang og får børnene til at reflektere over det liv, de selv lever – og det liv der omgiver dem. Som danner dem til at blive reflekterende mennesker, der er åbne og imødekommende.
Personligt kan jeg godt lide, når en forestilling er både visuel og musikalsk og rummer en god blanding af humor og alvor. Men noget af det vigtige ved dansk børneteater er den forskellighed og mangfoldighed, den repræsenterer, så vores børn får lov at møde mange forskellige udtryk.
I forhold til vores udbud af forløb og undervisning er det vigtigt at understrege, at vi i LIMeren ikke har et stort katalog, man kan plukke fra. Vi udvikler altid vores projekter i tæt samarbejde med skoler, institutioner og andre samarbejdspartnere. Vi stiller spørgsmål som: Hvor er I henne lige nu? Hvad interesserer jer? Hvad kunne I tænke jer? Hvad er vi gode til? Hvad har vi brug for, og hvad interesserer vi os for? Det er indgangsbønnen for alle nye samarbejder.
Netop derfor er vores projekter tit små selvstændige og oftest meget kunstneriske performances med, for og af børn og unge. Vi ønsker at give dem en oplevelse med et stærkt afsæt i et kunstnerisk værk – og føler vi er kommet i mål, når børnene er glade og stolte over at have været med, og oplever at have mødt fordybede og engagerede voksne.

Jeres stafet-spørgsmål: Hvad vil I gerne spørge næste profilteater, Randers Egnsteater, om?

Watermusic var en kæmpe event for Randers Kommune og Randers Egnsteater med utroligt mange samarbejdspartnere, frivillige og sponsorer. Hvordan opbygger man sådan et netværk og holder det ved lige efterfølgende? Og skal I lave flere store projekter a la Watermusic i nærmeste fremtid?