28.06.18

Søg om nominering til prisen ’Årets Offentlige Bestyrelse’ 2018

Har dit teaters bestyrelse gjort det særligt godt det sidste år, kan du indstille dem til prisen ’Årets Offentlige Bestyrelse’, som bliver uddelt ved Årets Offentlige Bestyrelseskonference den 6. november.

Dansk Teater er en del af netværket Dagens Dagsorden – Forum for Offentlige Bestyrelser som hvert år sætter fokus på det store arbejde, landets offentlige bestyrelser udfører med prisen ’Årets Offentlige Bestyrelse’. Forummet mødes flere gange årligt og samler og formidler viden og praktiske erfaringer om offentligt bestyrelsesarbejde fra forskere, organisationer og praktikere.

Indstil din bestyrelse
Teatrenes bestyrelser rundt om i landet udgør en uundværlig del af teatrenes fortsatte udvikling og drift. Synes du din bestyrelse fortjener et ekstra skulderklap, kan du søge om, at de bliver nomineret ved at udfylde skemaet her og sende det til Jens Kristian Sommer, redaktør for Dagens Dagsorden, på mail: jks@pluss.dk vedhæftet virksomhedens/institutionens logo.

Frist for at nominere er den 15. oktober 2018.

Prisen tildeles den bestyrelse blandt de nominerede, som bedst demonstrerer evnen til at reflektere og handle ud fra de særlige forhold og strategiske udfordringer, de har – dvs. hvordan det afspejler sig i måden, de har organiseret sig på, udført praktisk bestyrelsesarbejde og følger op på beslutninger samt sikrer kvaliteten af organisationens arbejde og ydelser.

Læs mere om prisen og Forum for Offentlige Bestyrelser.